Henrik Nymann Eriksen
Gift med Helen og far til tre voksne sønner. Forstander på LMH gennem 16 år. Uddannet teolog med en fortid i KFS og på DBI.

“For mange år siden var jeg på interrail i Marokko sammen med min bror. I byen Tétouan blev vi rullet af et par kedelige fyre. Det gjorde os uhensigtsmæssigt skeptiske over for alle marokkanere på resten af turen. Men siden har det været en god historie, som er blevet fortalt igen og igen.”

Anton Braüner
Kandidat i statskundskab og læser nu teologi på Dansk Bibel-Institut i København. Prædikant i LM-kirken Amager og gift med Mathilde, der studerer psykologi.

“Som teenager formåede jeg på en familieferie både at få influenza, mellemørebetændelse og brække en arm. Det blev dokumenteret med et billede, og jeg syntes, det var så pinligt, da jeg så det i mine forældres julebrev. I dag har jeg det meget afslappet med det.”

Henrik Laursen
Gift med Merete Laursen og far til tre. Uddannet teolog, har været ansat i KFS og har de sidste 12 år været sognepræst i Vigerslev Kirke, Valby.
“Første destination på en måneds interrail i sommeren 1991 var Paris, som jeg og mine tre venner glædede os meget til! Men skuffede blev vi af to grunde: For det første regnede det hele tiden (som jeg husker det), og for det andet var al offentlig trafik strejkeramt, hvilket er et ret stort problem, når man er på interrail og gerne vil se fx Versailles. Men nu er dette minde jo bare noget, vi kan grine af … og det er ikke dårligt!”